Cathrine Lyngholm Klattrup

Cathrine Lyngholm Klattrup
Deltager i Miss Danmark 2016
Placering/Titel:
Top 15 Miss Danmark 2016 Finalist, vinder af "Miss Beauty With a Purpose" delkonkurrencen, Miss Global Beauty Queen Denmark 2016 Repræsentant (Top 15 i Korea).

CASTING:

Jeg følte mig godt tilpas, velkommen og værdsat under castingen. Jeg var ubeskrivelig nervøs, og jeg glemte størstedelen af, hvad jeg havde forberedt at sige. Ydermere kunne jeg ikke finde ud af, at gå catwalk, fordi jeg misforstod, hvordan man skulle stå. Alt dette blev mødt med smil, grin, søde kommentarer og komplimenter, og jeg følte, at casterne kunne se igennem min nervøsitet. De er professionelle, og allerede ved castingen oplevede jeg et selvtillidsboost. Jeg fik at vide, at jeg mindede dem om topmodellen Brigitte Bardot – større kompliment finde jo næsten ikke. Jeg følte, at min personlighed havde mulighed for at skinne igennem via de spørgsmål, som casterne stillede mig. Ydermere var der både catwalk og fotografering, hvor der var mulighed for at vise sin personlighed. Jeg fik vist mine ambitioner gennem spørgsmålene, min klodsede og fjollede side gennem catwalken, og min livsglæde gennem mit smil til fotograferingen.

BOOTCAMPS:

Som Miss Global Beauty Queen ”udsendt” til international skønhedskonkurrence i Korea med repræsentanter fra 39 andre lande oplever jeg at have fået en rigtig god grundtræning. Jeg oplever, at mentorerne på bootcampsene gør meget ud af at understrege vigtigheden i at have disciplin, punktlighed, udholdenhed, engagement, konkurrencegen, personlig udfoldelse og udvikling. At bo sammen under Bootcamps har været en god læring i altid at være på, hvilket man også skal, når man er til en international konkurrence. Dog betyder det også, da der ikke altid er samme ønske om sengetider og rengøring. Alt sammen er blot en del af at være mange mennesker sammen:)

Der er én episode, der har gjort utrolig stort indtryk på mig under træningen. En dag fik vi besøg af selveste Mr. World 2014, og vi skulle hver især individuelt stå foran vores Nationale Direktør - Lisa Lents, Mr. World og resten af finalisterne og præsentere os selv på engelsk én efter én. Jeg får normalt 12 i mundtligt engelsk, men lige der vandt min nervøsitet. Jeg rystede, blev rød over det hele, glemte det, jeg havde forberedt og kunne lige pludselig ikke tale Engelsk. Det havde intet med vores Nationale Direktør og Mr. World at gøre, for Gud hvor var de bare søde og rolige. Nej, det havde noget at gøre med mit selvværd. Jeg stod foran to succesfulde mennesker, som jeg virkelig gerne ville imponere for, at vise mit værd og grundet deres titler og succeser blev jeg intimideret. Dette har jeg tænkt meget over, for vi er alle blot mennesker. De er lige så meget mennesker som jeg, og de er også usikre på nogle ting, ligesom jeg. Og jeg lærte rigtig meget af denne episode, for da jeg stod et par måneder senere på en scene i Korea, udvalgt ud af 40 repræsentanter til sammen med 9 andre både at skulle møde Koreas Prime Minister og præsentere mig selv på Engelsk foran flere tusinde mennesker, så rystede jeg lige pludselig ikke mere. For jeg havde lært, at jeg var mindst lige så meget værd som alle de andre!

Bootcampsene er hårde på alle punkter, men det er her, man udvikler sig. Jeg oplever, at bootcampsene virkelig har uddannet mig til at være en rollemodel og respekteret Beauty Queen i den internationale konkurrence, hvori jeg deltog. Jeg mener, at bootcampsene er en essentiel del af hele rejsen fra casting til finalen, som ikke kan undværes. Det er her man etablere tætte venskaber, konfererer med mentorerne, der virkelig inspirerer og er motiverende og ikke mindst utrolig søde, og det er også her, vi udvikler os mest. Da jeg gik ind i dette projekt, havde jeg aldrig forudset min udvikling, men vores Nationale Direktør - Lisa Lents havde set et lys i mig, ligesom hun har set i de andre finalister, og det er hendes hjertebarn at få os til at vokse og udvikle os.

VELGØRENHEDSPROJEKT

Min favoritudfordring ved Miss Danmark konkurrencen var uden tvivl "Miss Beauty With a Purpose", og jeg satte en stor ære i, at starte et samarbejde med en velgørenhedsorganisation. Jeg ønskede at finde et helt nyopstartet og unikt projekt, som jeg virkelig ville kunne gøre en forskel for. Mit samarbejde var med "Sankt Lukas Stiftelsen" med fokus på deres selvfinansieret børnehospice, og jeg var meget beæret over at få denne mulighed gennem Miss Danmark. Fra bunden af mit hjerte, så var mit mål med Miss Danmark konkurrencen at vinde denne delkonkurrence, hvilket jeg gjorde. Jeg er stolt og beæret over selv have fået muligheden for individuelt at gøre en forskel for en så ubeskrivelig vigtig velgørenhedsorganisation.

FINALE SHOW

Jeg følte mig fuldstændig rustet til finalen. Man er altid spændt og nervøs, men teamet bag Miss Danmark ønsker, at vi alle klarer det bedst muligt, og de har derfor været meget omhyggelige med træning og informationer gennem hele forløbet.

ANBEFALING AF MISS DANMARK KONKURRENCEN

Jeg vil gerne anbefale andre at melde sig til Miss Danmark konkurrencen, fordi man vokser utrolig meget gennem deltagelsen. Teamet bag Miss Danmark er omhyggelige og omsorgsfulde, og det er vigtigt for dem, at vi har det godt gennem processen. Vi bliver ikke presset til at gøre noget, som vi ikke har lyst til. Vi kan altid kontakte vores Nationale Direktør - Lisa Lents privat eller vores mentorer, hvis vi har brug for hjælp. Hele oplevelsen har for mig været tryg, sjov og ikke mindst personligt udviklende. En oplevelse for livet. 
Jeg er gennem Miss Danmark blevet inviteret til både reunions, julefrokost, min nationale direktørs fødselsdag og Award Shows. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at deltage i alle arrangementerne, da de afholdes i København, men jeg har været inviteret, og det er vigtigt for mig, så jeg stadig føler mig en del af vores store Miss Danmark familie. Ydermere har jeg fået tilbudt modeljobs for Panoyotis Bryllupskjoler, som på nuværende tidspunkt laver programmet ”Say yes to the dress” i Danmark. Det har været skønt at føle sig værdsat og god nok til at min Nationale Direktør har følt sig tryg ved at sende mig ud til samarbejdspartnere. Derudover er det bare fantastisk at få lov til at gå ekstra catwalks!

Vidste du at Mads Madsen kom i Top 15 til Mr. International i Thailand?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag