Jessica Àngelina Pscheidt


Miss World Danmark 2014 Finalist 14

Navn: Jessica Àngelina Pscheidt
Alder: 19 år
By:  Nykøbing Sjælland
Højde: 1.72 cm
Beskæftigelse: Holder sabbatår & læser suppleringsfag


Mit navn er Jessica Àngelina Pscheidt, jeg er 19 år gammel, kommer fra Nykøbing Sjælland, og er 1.72 cm høj. Jeg har 2 halvsøskende hvor jeg dog kun har kontakt til den ene, som er min søster på 13 år, og ved den anden er kontakten næsten ikke-eksisterende da han er bosat på Filippinerne og kun er 8 år. Jeg har altid været det eneste barn i hjemmet, og fik først kontakt med mine søskende for et par år siden. Så man kan vel godt sige, at jeg på en måde er enebarn.
Jeg bor lige nu sammen med min mor, og min kat ved navn Sylvester i en lille hyggelig lejlighed, som ligger lige ud til skov og strand. Og når man er stort naturmenneske som jeg er, kan man ikke ønske sig andet.
Til hverdag er jeg lige påbegyndt mit sabbatår herefter gymnasiet, hvor jeg er i gang med et par suppleringsfag, så jeg har de bedste chancer til når jeg skal læse videre næste år.
Jeg drømmer om at læse til journalist og være med hvor det sker. Forstået på den måde at jeg gerne vil sendes ud til verdens brændpunkter, gerne i Mellemøsten. Det der lige præcis fascinere og tiltaler mig ved dette studie er kombinationen adrenalin suset, men at man samtidig også beskæftiger sig med menneskerne bag.

I min fritid bruger jeg meget af min tid på styrketræning, og derudover elsker jeg også og lave mad. Jeg elsker at udforske det gastronomiske køkken, både i form af selv og lave det, og det at spise ude. Sundhed er noget af det jeg går meget højt op i, og bruger meget af min fritid på det. Både fysisk såvel som mental sundhed.
Derudover bruger jeg også rigtig meget af min fritid på at være kreativ. Det er måske ikke det man ville klassificere som den typiske form for kreativitet, så som at male o. lign. Men det at ligge makeup har altid været noget jeg snildt kunne bruge mange timer på, jeg nyder virkelig det bare at synke ind i mit eget lille univers og udforske denne fagre verden af farver, muligheder, måder man kan forme ansigtet på, og alle de forskellige former for udtryk man kan skabe. Og så kan jeg også godt lide at gå og nusse omkring gør-det-selv projekter, f.eks. i form at i stand sætning at møbler. Generelt er jeg ret glad for boligindretning.
Det at rejse har også altid haft en stor plads i mit hjerte, og er virkelig noget jeg prioritere højt minimum at komme ud 1-2 gange om året.

Det største jeg har oplevet indtil nu har været da jeg fik kontakt til min far efter mange års søgen efter ham. Efter den dag følte jeg endelig den sidste prik i puslespillet faldt på plads, og jeg har aldrig følt en sådan indre ro efter det skete.
En anden stor oplevelse var også da min mor tog beslutningen om at vi skulle flytte til et at Danmarks største kollektiver, det er virkelig en oplevelse jeg ønsker for alle børn. Dette er virkelig noget som har været med til at danne et godt fundament for mig som person.

Sprog jeg taler er dansk og engelsk flydende. Derudover behersker jeg også tysk, og ganske lidt spansk.



Jeg kan ikke sige at jeg kun har én ynglingsfilm, da mange af de film jeg har set gennem tiden har gjort et stort indtryk på mig som person. Men nogen af dem som jeg har en stærk erindring om er Forrest Gump, og The Green Mile. Grunden til filmen ’The Green Mile’ gjorde et stærkt indtryk på mig, er fordi den bevæger sig på kanten af nogle temaer som er i spændingsfeltet mellem  fantasi og virkelighed. Hele John’s karakter, væsen, og godhed er det som fascinere mig. Han er så uselvisk, at det gør helt ondt i hjertet. En film som skal ses, for at forstås.:-)

Derudover elsker jeg også film som er autentisk baseret, eller er baseret på noget historisk.

Min yndlings bog er ’Den hvide masai’  fordi den på en meget nuanceret måde beskriver både fascinationen og de store kulturforskelle der gør sig gældende når to forskellige mennesker mødes, og forelsker sig. Og de sammenstød der efterfølgende kan opstå.

Min yndlingsmad kommer helt sikkert fra det japanske køkken, specielt sushi er jeg glad for.

Favorit ferie sted er for mig Berlin, hvis der er en by som jeg virkelig er forelsket i er det lige netop denne. Derudover holder jeg også meget af landene omkring Middelhavet hvor jeg har rejst en del. Generelt hele deres fornemmelse for god og frisk mad, deres smukke strande, og hyggelige små byer, og deres mentalitet er noget jeg holder meget af.
Sol og strandferie slår man aldrig fejl af.

Ferie sted jeg drømmer om at besøge er Maldiverne, Afrika, og Australien. Alle tre destinationer er for mig nogen af de steder på jorden hvor man finder den smukkeste natur, hvilket er meget essentielt for mig når jeg vælger rejsedestination. Specielt Afrika står højt på min to-do-liste her i livet.

Jeg ser mest op til min mor og mormor. Min mor fordi hun altid har lært mig at gå mennesker i møde med et åbent og positivt sind. Hun har været mange slemme ting igennem, men alligevel står hun her stadig i dag med rank ryg og en udstråling jeg aldrig har set magen til før. Og min mormor for at have været min klippe op gennem hele min barndom og ungdom, hun har ofret sig så meget for mig, og har altid været min reserve mor. De ting disse to fantastiske kvinder har lært mig omkring livet, vil jeg altid være dem dybt taknemlig for.

Skønhed for mig er noget som kommer indefra. Udstråling, karisma, sødme, og uselviskhed er for mig noget af det smukkeste en kvinde kan bære, skønhed er noget som kommer fra hjertet..:-)

Den del af kroppen/ansigtet jeg er mest glad for ved mig selv er min mave, og mine øjne.

Hvis jeg kunne spise middag med én kendt person i hele verden, ville det være Nelson Mandela. Jeg har SÅ meget respekt for hans gåpåmod, vilje og hele hans hårde kamp imod apartheid. Han var for alvor den som satte verden fri.

Noget sjovt man skal vide om mig er jeg nærmest er afhængig af og rede mit hår. Hvis der er noget jeg ikke kan have, er det hvis mit hår ikke sidder ordentligt. Kan snildt rede hår 10 gange om dagen, specielt hvis det blæser.

Jeg er bange for krig, mord og for den dag en af mine kære ikke er her på jorden længere..

Det skøreste jeg nogensinde har lavet er, at jeg da jeg var mindre, altid stolt slæbte døde spidsmus på glas i sprit med hjem til min mor fra børnehaven. Jeg fik dog aldrig lov til at beholde dem (meget forståeligt! ;)



Jeg er mest glad når jeg laver noget jeg elsker, griner og virkelig føler jeg mig levende. Også når jeg har opnået et mål, den lykkerus som efterfølgende stormer ind over mig er ikke og tage fejl af!

I fremtiden drømmer jeg om en dejlig lille familie, med en dejlig mand og én lille pige.  Derudover en karriere hvor jeg føler at jeg gør en forskel, og jeg kan udvikle mig som menneske. Jeg har en drøm om at blive journalist, og rapportere ved verdens brændpunkter. Det jeg ønsker er via medierne at skabe mere bevågenhed omkring f.eks. en hændelse eller begivenhed, fortælle folks personlige historier og på den måde være talerør for disse mennesker som ellers ikke ville blive hørt.

Jeg kan være en rollemodel for andre fordi jeg aldrig gør noget jeg ikke kan stå personligt indenfor. Jeg er viljestærk, hviler meget i mig selv og har min integritet i orden. Og så kan jeg være med til at videreformidle til andre unge piger, at ærlighed, åbenhed over for forskelligheder, og det med at være sig selv er det man opnår mest succes ved her i livet.

At repræsentere Danmark til Miss World 2014 i London ville betyde al verden for mig!  At kunne repræsentere smukke Danmark ville være en kæmpe ære, og jeg ville gøre mit ypperste for at Danmark kunne stå stærkere i konkurrencen end nogensinde før og hive titlen som Miss World 2014 hjem.
Jeg ville også igennem den meningsfyldte Miss World organisation kunne være med til at sætte fokus på de forskellige problemområder der findes. Jeg ved selvfølgelig godt at jeg ikke kan redde hele verden, men bare det lille skridt er nok til man er en smule længere på vejen til en bedre verden for alle.


Photo: Christina Anaya
Camera & Editing: Jan Winther
Producer: Lisa Lents/National Director
Make-up: Louise Block Andersen
Hår: Natascha Heilmann Würtz
Styling: Lisa Lents/National Director
Dress: www.tp-kjoler.dk
Jewellery: www.mawli.dk
Bikini: www.change.com
www.missandmisterofdenmark.com

Vidste du at Lisa Lents kom i finalen til Miss World Talent 2008 konkurrencen?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag