Monique Mechlenburg


Monique Mechlenburg
Deltager i Miss Danmark  2017
Placering/Titel: Top 15 Miss Danmark 2017 Finalist

CASTING:

Jeg var meget nervøs til Miss Danmark castingen, da man ikke havde en idé om hvad man gik ind til, men lige så snart man trådte ind i rummet, blev man mødt med varme smil, der hjalp en del på nervøsiteten. Jeg synes, at det var meget rart, det var heller ikke nogen skæmmende spørgsmål, der var svære at svare på, så man følte sig både tryg og sikker.

BOOTCAMPS:

Jeg havde ikke nogen stor viden omkring selve forløbet inden jeg meldte mig til konkurrencen, men hjemmesiden hjalp mig godt på vej. Allerede efter første dag, hvor de 30 finalister var samlet, var alle informationer nok til at jeg følte mig tryg ved at deltage.

Det der virkelig gjorde indtryk på mig til bootcamps var det, at skulle tale foran andre, om eget privatliv, at høre andres historier og selv lukke op for noget der gør ondt. Jeg var overrasket over at de andre piger var så gode til åbne op, det gjorde absolut også at vi fik et super godt fælleskab. Det har især hjulpet at blive trukket ind i forhindringer, som at gå catwalk foran alle i cirklen. Jeg synes i starten at det var meget skæmmende og akavet. Men jeg kan i dag se, at det virkelig har betydet meget for mig, at overvinde frygten for, at være midtpunkt og brænde igennem, og være ligeglad med hvad og hvem der er omkring en, så længe man selv virker sikker. Det med at blive presset ud i situationer, som kan være ekstremt grænseoverskridende, men som dog virkelig er nogle gode øvelser, for både konkurrencen, men også bare rent personligt, det er en chance man nok aldrig får igen:’( men til gengæld noget man kan tage med sig videre ud i fremtiden.
Jeg synes generelt at bootcamps har været super lærerige og godt struktureret. I starten kunne jeg ikke helt forstå hvorfor vi blev presset så meget på tid, men det begyndte at gå op for mig til selve konkurrencen, at vi egentligt bare er blevet trænet i at blive gode til at arbejde under tidspres. Vi har lært super meget ved alle bootcamps og har slet ikke noget som helst negativt at sige om dem. Jeg var også meget imponeret over alle de flotte talenter som vi havde blandt deltagerne, så jeg synes, at Miss Talent var en super fed delkonkurrence at have med. Jeg ville så gerne ønske at jeg havde et talent jeg kunne deltage med. Miss Sport delkonkurrencen var også ekstremt fed, det var virkelig det allerfedeste jeg længe har oplevet, og var meget beæret over, at få chancen for at være med til det. Jeg håber at denne delkonkurrence vil blive bevaret.

Det at vi fik stillet hotelværelser til rådighed under bootcamps var ekstremt dejligt. Vi fik muligheden for at lære hinanden at kende uden for konkurrencen. Man følte sig mere sikker og veltilpas, eftersom man lidt havde nogle at støtte sig op af.

ANBEFALING AF MISS DANMARK KONKURRENCEN

Jeg vil absolut anbefale Miss Danmark konkurrencen, da det er den mest sikre konkurrence at melde sig til, hvis det kommer til skønhedskonkurrencer, eftersom teamet bag konkurrencen absolut kun vil dig det bedste. Man bliver rigtigt godt behandlet og så føler sig altid velkommen. Bedst af alt er, at man går ud fra forløbet uden at fortryde noget af det man har været igennem. Miss Danmark holdet og Lisa Lents, er meget interesseret i, at vi har det godt og rykker os som personer fra hvor vi kom fra, i en positiv retning.

Catharina Svensson, som vandt Miss Earth 2001, er den første dansker nogensinde der har vundet en Grand Slam skønhedskonkurrence

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag