Natasja Kunde

Natsja Kunde
Deltager i Miss Danmark 2018
Placering/Titel: 3rd Runner-up til Miss Danmark 2018, vinder af Miss Talent delkonkurrencen, Miss Grand International Denmark 2018 repræsentant i Myanmar.

ANBEFALING AF MISS DANMARK KONKURRENCEN
Miss Danmark har været et fantastisk eventyr for mig, Natasja Kunde – 3rd Runner-Up 2018 og Miss Grand International Denmark 2018, og derfor kan jeg klart anbefale at melde sig til Danmarks største skønhedskonkurrence. Det er en unik oplevelse med bootcamps, photoshoots, sceneshows og mulighed for deltagelse i internationale konkurrencer. Miss Danmark konkurrencen har lært mig meget om at besidde stærke kvindelige værdier, og om hvordan man agerer respektfuldt overfor andre som sig selv – i virkeligheden og på de sociale medier.

Miss Danmark har været med til at udvikle mig til den kvinde, jeg er i dag. I dag er jeg ikke længere en uskyldig, helt tilbageholdende pige, men en vokset og selvsikker kvinde med masser af gå-på-mod. Jeg har fået en masse erfaring i forhold til at tro på mig selv og forholde mig professionel, som kan overføres til mange hverdagssituationer som f.eks. noget så basalt, som at snakke foran andre eller holde en tale.

Selve Miss Danmark holdet lægger stor vægt på ydmyghed og taknemmelighed, som er noget jeg selv værdsætter meget højt. Der bliver lagt mærke til din indstilling til udfordringer, kritik og andres successer samt ens holdninger og synspunkter, der giver et indblik af ens personlighed. Der bliver sat stor pris på positivitet og engagement. Dette er noget, jeg virkelig elsker ved Miss Danmark – for konkurrencen handler om så meget mere end et pænt udseende og en flot holdning. Som søde og hjælpsomme medmennesker, skaber og påskønner Lisa Lents og Miss Danmark holdet fornuftige og beskedne kvinder med en indre skønhed. Det kan bl.a. ses på prioriteringen af velgørenhedsarbejde i forbindelse med delkonkurrencen - Beauty with a Purpose.

Eftersom at Miss Danmark er en konkurrence, er det om at have ben i næsen, viljestyrke, disciplin og at kæmpe for det, man brænder for. Selvom der er 30 piger, der her konkurrerer mod hinanden, så har jeg selv fået skabt venskaber og et specielt bånd med deltagerne som med mentorerne, da vi sammen har overskredet personlige grænser - dog med kæmpe støtte fra hinanden og Miss Danmark.

Jeg var så heldig at få muligheden for at deltage i Miss Grand International 2018. Jeg havde 3 surrealistiske uger i Myanmar, der stadig føles som en drøm. Efterfølgende følte jeg mig helt tom indeni, da det var hårdt at sige farvel til sådan en forbløffende oplevelse og de 80 andre søde vindere fra hele verdenen, som jeg ikke lige kan se hver dag længere. Følelsen af, at skulle repræsentere Danmark i et nyt land med fremmede mennesker gjorde mig så stolt, og jeg har aldrig følt mig mere ansvarlig eller betydningsfuld i hele mit liv.

Jeg savner alt fra de 3 uger af mit liv, og det vil ikke have været det samme uden støtten fra min National Director, Lisa Lents, og Miss Danmark!

I dag er jeg en selvsikker, moden og selvstændig kvinde, der ikke er bange for at tage en udfordring op, og hvis jeg havde muligheden for at genleve hele min rejse med Miss Danmark, så ville jeg gøre det! Når som helst. Men selvom selve konkurrencen er slut for mig nu, så vil jeg altid være taknemmelig for alt Miss Danmark har gjort for mig.

Vidste du at Danmark i 2010 var repræsenteret i 4 forskellige mandlige skønhedskonkurrencer?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag