Mette Aaen på 27 år skal repræsenterede Danmark til Miss Deaf World 2011 i Prag i Tjekkeiet i perioden 1.-11. Juli, som er en af de få skønhedskonkurrencer for unge kvinder i alderen 17-28 år, for er døve, hørehæmmet eller CI-brugere. Hun skal dyste mod 45 andre nationer om at bliver verdens smukkeste døve skønhedsdronning.
Miss Deaf Denmark 2011 blev afholdt den 26. Marts 2011 i Nyborg, hvor Mette Aaen blev kåret som vinder. Danske Døves Ungdomsforbund har stået bag hendes udvælgelse. Lisa Lents fra Miss & Mister of Denmark organisationen er blevet hyret som coach, til at guide Mette Aaen igennem konkurrencen. Mette kommer til at føre blog og uploade billeder fra konkurrencen på denne hjemmeside: www.missandmisterofdenmark.com
Mettes baggrund
Mette Aaen kom til verden i april 1984 i Århus. Lige efter hun blev født, opdagede lægerne at hun både er født døv og med en alvorlig hjertefejl – Steno Fallot. Men det har aldrig været en stopper for hende at prøve at leve så normalt som muligt. Hun har haft en fantastisk barndom i Århus med sine forældre og en 7 år yngre søster. Selvom Mette fik en hård start på livet fra hun blev født til 5 år med 4 store operationer, havde hun næsten aldrig mærket noget galt med hjertet. Hun har altid været glad og en lille ballademager i skolen. Hun fandt ud af i en tidlig alder, at hendes største lidenskab er ridning. Hun begyndte at ride som 7-årig og hun har været grebet af hesteverden siden. Da hun var 12 år, fandt hendes mor et nyt job i København og det betød så at hele familien flyttede med. Mette startede på en ny skole. Hun flyttede fra Århus til København og den nye klasse brød sig ikke om hende fordi hun var ret spinkel. Hun blev så mobbet i 2 år og det var en forfærdelig periode for hende. Heldigvis holdte hun kontakten med sine gamle venner og så havde hun sine forældre, der ville gøre alt for hende. Hun ejede også en pony på dette tidspunkt, som betød meget for hende. Når hun havde haft en dårlig dag i skolen, gjorde ponyen hende glad igen. Efter 2 år på skolen i København valgte hun som 15-årig at flytte hjemmefra og begyndte på en efterskole i Nyborg. Hun fik to rigtig gode år og tog 10. klasse eksamen der.
En drøm der går i opfyldelse
”Det er en prinsessedrøm, der er gået i opfyldelse at komme med til Miss Deaf World 2011 som dansk repræsentant. Jeg synes at jeg har et fantastisk liv nu og jeg vil gerne vise hele verden, hvem jeg er”, siger Mette.
Disciplinerne ligner dem, der er typiske i andre skønhedskonkurrencer, såsom en badetøjsrunde, aftenkjolerunde og en talentkonkurrence.
”Bikinirunden er en stor udfordring for mig, da jeg pga. mine hjerteoperationer har flere ar på brystet, ryggen og maven. Jeg er en smule nervøs over det, men har lært at leve med det og acceptere min krop som den er. Jeg er glad for min krop, og arrene er en del af mig”. Hun bruger mere energi på at holde sin krop sund og i form i stedet for at bekymre sig om arrene.
”Mine ar er min skønhedsfejl. De fortæller hvem jeg er, og jeg vil gerne vise at man ikke behøver at være perfekt for at kunne være med i en skønhedskonkurrence”.
Til Talentshowet skal pigerne vise deres kreativitet i et lille show efter eget valg.
Her har Mette stok, hat, store sko, kjolefrakke og et lille overskæg klar.
”Jeg vil parodiere Charles Chaplin. Han er mit store forbillede. Charles taler med hjertet… Hvem kan som han vise sorg og glæde uden ord?, siger Mette, der også er i gang med uddannelsen til film- og TV- produktionstekniker i København.
Mette har masser af selvtillid, og hun har da også taget turen frem og tilbage foran spejlet for at finde netop hendes måde at gå catwalk på. Det går forholdsvis nemt, men det har ikke altid været let at være hende:
”Jeg blev mobbet, da jeg var tolv år. Jeg kom igennem dem, og det har nok givet mig styrke, men det er først nu, jeg føler at mit selvværd er helt i top. At jeg er stolt af at være den, jeg er. Det er bestemt også en af grundene til, at jeg meldte mig til konkurrencen om at blive Miss Deaf Danmark 2011, så jeg kunne kvalificere mig til Miss Deaf World 2011 og vise at jeg også kan være et forbillede.
Når Mette rejser af sted til juli, sidder hendes barndomsveninde ved siden af hende i flyveren. Arrangørerne af Miss Deaf World betaler både Mette og venindens ophold, og Mette glæder sig til, at de sammen skal opleve Prag og mødet med de mange andre piger.
Hun ved ikke så meget om tøj, skønhedsprodukter eller makeup. Hun ejer heller ikke mange lækre og dyre tøj/kjoler, men det gør hende ikke til en mindre ”Miss”, siger hun. Skønhedskonkurrencen handler ikke om udseende eller tøj, men hvad man har at tilbyde på og hvem man er. Skønheden kan ikke måles og har ingen definition. Det er det inde det kommer an på.
Mette føler, at hun har ret til at være her og gennemføre sine drømme, selvom hun er døv og har hjertefejl.
”Jeg er Miss Deaf Danmark 2011, fordi jeg har noget at fortælle. Et liv er langt og det er aldrig for sent at blive den, man gerne vil være. Kommer man gennem noget hårdt, bliver man kun stærkere. En ”Miss” skal ikke ses, men opleves.
Jeg er meget stolt over at skulle repræsentere mit land til Miss Deaf World 2011 og kan ikke vente med at komme af sted. Jeg er også super glad for at Lisa Lents som har en stor ekspertise indenfor skønhedskonkurrencer har valgt at hjælpe mig op til konkurrencen og givet mig mulighed for at dele ud af mine erfaringer på hendes hjemmeside.
Ønskes der yderligere oplysninger om konkurrencen eller har de lyst til at lave et interview med Mette Aaen, bedes De kontakte Lisa Lents på info@missandmisterofdenmark.com eller +45 2671 4868.
Med venlig hilsen
Miss & Mister of Denmark