TILMELDING TIL MISS DANMARK® 2016
Send os en ansøgning med "Miss Danmark® 2016" i emnefeltet. Mailen skal sendes til: kontakt@missdanmark.dk
Du skal copy paste og udfylde disse oplysninger:
Tilmeldingen lukker når vi har vurderet, at vi har fundet dem vi gerne vil se til årets castings. Derfor anbefaler vi at du ikke venter for længe, og sender os en ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os meget til at høre fra dig!
OM MISS DANMARK®
Danmark fik sin første skønhedsdronning den 1. August 1926. Konkurrencen hed ”Frøken Danmark®” og den henrivende Edith Jørgensen fra Aarhus, blev kåret til Danmarks smukkeste. Det foregik på Marienlyst Strandpromenade ved Helsingør, hvor unge piger fra hele landet promenerede med sky blikke foran hundredvis af hatteklædte herrer og damer. Bladet Vore Damer, stod bag konkurrencen og opfordrede i augustnummeret 1926 landets unge kvinder til at stille op til “Frøken Danmark” med blandt andet disse ord:
“Ingen blomst må mangle i denne buket af landets smukkeste kvinder, hverken den jyske hedes mørke melankolske skønhed, Vendsyssels kække ungmø, den trofaste sønderjyske pige, Fyens muntre datter eller Sjællands blide, unge kvinde.”
"Frøken Danmark®" finalisterne bar ens dragter med VD logo på og et skærf med navnet på byen, som de repræsenterede. Dommerpanelet bestod af bl.a. revydronningen Liva Weel, Johannes Meyer og A.W. Sandberg. Danmarks første skønhedsdronning – Edith Jørgensen, der til dagligt var danserinde ved Pantomineteatret i Tivoli græd af lykke, og udtalte at den dejligste oplevelse for hende dog var, da hun kunne fortælle nyheden til sin moder hjemme i Århus. Med titlen fulgte 1000 kroner, og prisen blev overrakt af skuespilleren Johannes Meyer.
Danmarks første skønhedskonkurrence - Frøken Danmark® 1926.
Udover at skifte navn til ”Miss Danmark®”, har konkurrencen udviklet sig meget siden, hvor der udover fokus på udseendet i dag bliver lagt stor vægt på personlighed, fremtidsambitioner, intelligens, karisma og lysten til at gøre en forskel.
Miss Danmark® finalisterne bliver i dag udover udseende, bedømt på personlighed, ambitioner, intelligens, taleevner, engagement i velgørenhedsarbejde mm. Miss Danmark® konkurrencen er den enste konkurrence som indebærer flere delkonkurrencer såsom; Miss Sport, Miss Talent, Miss Top Model, Miss Beach Beauty, Beauty With A Purpose mfl. Et panel af skønhedseksperter samt kendte udgør dommerpanelet, som skal finde frem til årets Miss Danmark® vinder.
Miss World Danmark® 2014 Finalisterne.
Miss Danmark® 1926
Miss Danmark® 2015 Finale.
OM MISS WORLD®
Miss World er den ældste og mest prestigefyldte skønhedskonkurrence i verden. Over 100 lande sender hvert år en repræsentant af sted til den store internationale finale, hvilket næsten bringer Miss World på højde med de Olympiske lege, hvad angår international deltagelse. Det er den 3. mest sete begivenhed i verden, som bliver transmitteret til 2,2 milliarder tv-seere.
Miss World konkurrencen blev opfundet af Eric Morley i 1951, hvor det første Miss World show blev afholdt. Efter hans død i 2000, blev konkurrencen overtaget af hans kone Julia Morley. Indtil 1990’erne blev Miss World konkurrencen årligt afholdt i Englands hovedstad, London. Senere hen besluttede den engelske Miss World organisation, at afholde den storslåede begivenhed et nyt sted hvert år.
Miss World deltagerne ankommer til konkurrencen en måned inden det store Miss World finaleshow, hvor deltagerne løbende bliver bedømt på deres udseende, personlighed, ambitioner, intelligens, tale evner, engagement i velgørenhedsarbejde mm. Deltagerne bor på de mest luksuriøse hoteller, rejser rundt i landet, deltager i gallamiddage og premierer, samt promoverer Miss World organisationen hvor de f.eks. sætter fokus på diverse velgørenhedsprojekter.
Vinderen af konkurrencen vinder udover æren og titlen som Miss World en præmie på 100.000 dollars. Hun skal være bosat i London i et år, mens hun bærer den eftertragtede titel. Den regerende Miss World bruger året på at rejse rundt i verden, hvor hun repæsenterer Miss World organisationen og engagerer sig i diverse velgørenhedsprojekter.
Miss World Organisationen som har gennem tiderne indsamlet mere end £ 250 millioner til velgørende organisationer. Dårligt stillede og syge børn i verden bliver støttet flittigt bl.a. gennem følgende organisationer: Røde Kors, UNICEF, Variety Children’s Charity, Nelson Mandela Fund og mange flere.
Miss World 2015 deltagerne ankommer til Sanya, Kina.
Miss World 2015 deltagerne til sightseeing i Sanya, Kina.
Dances of the world til Miss World 2015.
Highlights fra Miss Sport delkonkurrencen til Miss World 2015.
Highlights fra Miss Top Model delkonkurrencen til Miss World 2015.
Highlights fra Miss Talent delkonkurrencen til Miss World 2015.
Vindervideo af bedste velgørenhedsprojekt - Beauty With A Purpose delkonkurrencen til Miss World 2015.
Miss World 2015 fra Spanien bliver kåret.
OM MISS DANMARK® 2016 FORLØBET
KRAVDisse regler er gældende i udlandet, og derfor også vedtaget til Miss Danmark® konkurrencen.
HVAD LEDER VI EFTER?
Vi leder efter unge kvinder der interesserer sig for skønhed, sundhed, mode, sport, uddannelse og har ambitioner for fremtiden. Der er ikke nogen krav for højde eller drøjde. Hos Miss Danmark® fokuserer vi meget på diversitet og med vores Top 30 som skal udvælges til Miss Danmark® 2016 konkurrencen, vil vi gerne vise, at danske skønheder kommer i alle højder, drøjder, farver og typer. Hvert år sammensætter vi en meget forskellig top med kandidater. Nogle har flere former end andre, nogle har en typisk model højde på min. 173 cm, andre er 160 cm. Det spiller ingen rolle, så længe at du har en positiv indstilling til tingene, har en stærk udstråling, god energi og er glad for nye oplevelser og udfordringer. Du skal have nogle fremtidsmål & ambitioner, samt lysten til at gøre en forskel. Et stort smil og livsglæde er en vigtig del af en skønhedskonkurrence, så sørg endelig for at sende nogle billeder med i din ansøgning, hvor vi netop kan se det.
CASTINGS
Hos Miss Danmark® Organisationen er vi altid på arbejde. Vi arbejder grundigt og ambitiøst for at scoute, caste og udvælge de kvinder, der skal dyste om den prestigefyldte Miss Danmark® titel. For at komme til casting, skal du i første omgang opfylde kravene. Hvis du gør det, skal du sende os en ansøgning. Blandt ansøgningerne udvælger vi de mest relevante og indkalder til en personlig casting. Castingen foregår på en meget uformel & hyggelig måde, hvor vi blot skal lære dig at kende. Du skal igennem en personlig samtale, få taget billeder og lære om hvordan man går en catwalk. DVS. at det er ikke et krav at have erfaring med modelarbejde eller lignende. Du bliver guidet igennem hele processen og får udelukkende konstruktiv respons du kan arbejde videre med. Vi oplever tit, at folk i starten er nervøse for at komme til casting, fordi de har en idé om at få en masse kritik, men når de endelig har været til castingen, kommer de ud med en positiv oplevelse og en ny selvtillid. Se billeder fra Miss Danmark® 2015 Castings her.
Se klip fra sidste års casting her:
UDVÆLGELSE AF FINALISTER
Når alle castings til Miss Danmark® 2016 er overstået, får de udvalgte besked om de er kommet med i Top 30. Derfra starter forberedelsesprocessen til Miss Danmark® 2016. Hvis du er blandt de udvalgte, får du info omkring træningsdage, photoshoots, interviews etc.
BOOT CAMP
De udvalgte Miss Danmark® 2016 skal i boot camp hen over nogle weekender hvor de bliver trænet i at posere, få taget billeder, lære at gå catwalk, lære et performe, får medietræning mm. af landets bedste eksperter på området. Alle disse aktiviterer foregår hen over nogle weekender, så man ikke behøver at gå glip af studie/arbejde.
OFFICIELT PRESSEMATERIALE
Top 30 finalisterne får taget professionelle billeder og får lavet præsentationsvideoer, som bliver brugt til deres officielle pressemateriale.
Materiealet bliver vurderet af dommerne op til den store finale. Til photoshoots og video shoots bliver finalisterne stylet af et dygtigt styling crew. Materialet bliver ligeledes brugt til at afsløre finalisterne i pressen. Der hører en masse presseomtale med for Miss Danmark® 2016 finalisterne, som bliver promoveret igennem diverse medier. Sidste år, blev finalisterne afsløret af BT.
Se billeder fra sidste års photoshoots her.
Til Miss Danmark® konkurrencen drejer det sig ikke blot om udseende, men det er helhedsindtrykket der tæller. Finalisterne skal konkurrere i diverse delkonkurrencer, som tæller med i deres bedømmelse til den store Miss Danmark® 2016 Finale.
Se sidste år Miss Sport vinder her. Se de øvrige finalisters bud her.
Se sidste år Miss Talent vinder her. Se de øvrige finalisters bud her.
Se sidste år Miss Beauty With A Purpose vinder her. Se de øvrige finalisters bud her.
Miss Danmark® Organisationen en en skønhedsorganisation, der har velgørenhed som sit hjertebarn. Vi arbejder ud fra et program "Beauty With A Purpose", som blev grundlagt tilbage i 1972, af stifteren bag den britiske Miss World Organisation, Julia Morley. Siden har Miss World været med til at indsamle donationer til udsatte og syge børn i verdens brændepunkter gennem diverse velgørenhedsorganisationer. Miss Danmark® Organisationen vælger hvert år en velgørenhedsorganisation som bliver støttet under Miss Danmark® forløbet. Udover det, er Miss Danmark® med til at starte 30 nye velgørenhedsprojekter med Miss Danmark® finalisterne, som hver især vælger et individuelt projekt, der står dem nært. Gennem konkurrencen, får du mulighed for at gøre en forskel ved at sætte fokus på en valgfri velgørenhedsorganisation.
Se billeder fra sidste års Miss Danmark® velgørenhedsmiddag, hvor vi samlede ind til World Childhood Foundation her.
Miss Danmark® 2016 konkurrencen bliver tilrettelagt således, at du blot skal sætte nogle weekender af til photoshoot, træningsweekender og andre aktiviterer i forbindelse med konkurrencen. Dvs. at du ikke behøver at droppe dit studie eller gå for meget glip af dit arbejde. Hvis du er blandt de 30 finalister, får du besked på de weekender du skal holde åbne i forbindindelse med konkurrencen. I tilfælde af at du vinder Miss Danmark® 2016 og skal repræsentere Danmark til Miss World® 2016 i op til 3 uger, kan man få dispensation til at være fraværende i den periode.
MISS DANMARK® 2016 FINALESHOWSenere på året løber det storslåede Miss Danmark® 2016 Finaleshow af i København, hvor 30 af Danmarks mest eftertragtede kvinder skal kæmpe om den prestigefyldte Miss Danmark® 2016 titel, æren af at repræsentere Danmark til verdens største skønhedskonkurrence - Miss World® 2016 i udlandet, samt et hav af præmier. Eventet bliver afholdt som et eksklusivt VIP show med rød løber, presse, kendte etc. Billeder fra sidste års Miss Danmark® 2015 Show på Kulturkajen Docken, hvor Bubber var vært & 17-årige Jessica Josephina Hvirvelkær fra Aarhus, blev kåret Miss Danmark® 2015 foran 29 andre kandidater, kan ses her.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Er der nogen højde krav?
Nej, til Miss Danmark® konkurrencen er der ikke nogen højde krav.
Skal jeg være en str. 34/XS for at være med?
Nej, tilMiss Danmark® konkurrencen er der ikke nogen drøjde krav. Vi går ikke efter en specifik størrelse, men unge kvinder der passer på sig selv ved at dyrke motion og gå op i sundhed. Til konkurrencen hylder vi ligeledes kurver, så hvis du har barm og hofter, er det kun en fordel.
Må man have fået lavet plastik operationer?
Til internationale konkurrencer er det ikke forbudt at f.eks. få lavet barn, tænder eller noget helt tredje. Som udgangspunkt går vi efter naturlige skønheder, men har den holdninng, at det er ok at få foretaget en operation hvis man har været ked af over et eller andet, og nu har fået det bedre med sig selv.
Er det forbudt at have tatoveringer?
Det er ikke forbudt at have tatoveringer, dog vælger vi at dække dem med make-up til photoshoots og show.
Skal man have erfaring som model for at kunne stille op?
Nej, du behøver ikke at have nogen for for erfaring. Hvis du bliver valgt som én af vores finalister, bliver du trænet i posering, catwalk, performance, taleevner mm.
Skal man have et bestemt talent for at være med?
Nej, talent konkurrencen er en valgfri disciplinen, derfor SKAL du ikke have et bestemt talent for et eller andet. Dog kan man være kreativ og finde på noget, som andre vil betragte som talent.
Jeg er bosat/har permanent opholdstilladelse i Danmark, men er ikke dansk statsborger. Kan jeg stille op?
For at kunne stille op, skal man være dansk statsborger, medmindre man er statsløs, så kan man få dispensation til at stille op.
Jeg opfylder alderskrav, men jeg har et barn, kan jeg stille op?
Desværre tillader de internationale regler ikke at man er gift eller har børn. Der findes dog Mrs. konkurrencer hvor man skal være gift for at stille op og det er tilladt at have børn. Du kan sende os en mail, hvis du ønsker at stille op i en Mrs. konkurrence.
FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
Facebook: www.facebook.com/MissDanmark
Instagram: www.instagram.com/MissDanmarkDK
Twitter: www.twitter.com/MissDanmarkDK
Youtube Kanal: Miss Denmark
Website: www.missdanmark.dk & www.missworld.com
Lisa Lents ejer rettighederne til Miss Danmark® & Miss Grønland® konkurrencen. Hun er ansat som National Director af den brittiske Miss World Organisation i England og står for udvælgelsen af den danske &grønlandske repræsentant.