Miss World er den ældste og mest prestigefyldte skønhedskonkurrence i verden. Over 100 lande sender hvert år en repræsentant af sted til den store internationale finale, hvilket næsten bringer Miss World på højde med de Olympiske lege, hvad angår international deltagelse. Det er den 3. mest sete begivenhed i verden, som bliver transmitteret til 2,2 milliarder tv-seere.
Miss World konkurrencen blev opfundet af Eric Morley i 1951, hvor det første Miss World show blev afholdt. Efter hans død i 2000, blev konkurrencen overtaget af hans kone Julia Morley. Indtil 1990’erne blev Miss World konkurrencen årligt afholdt i Englands hovedstad, London. Senere hen besluttede den engelske Miss World organisation, at afholde den storslåede begivenhed et nyt sted hvert år.
Miss World deltagerne ankommer til konkurrencen en måned inden det store Miss World finaleshow, hvor deltagerne løbende bliver bedømt på deres udseende, personlighed, ambitioner, intelligens, tale evner, engagement i velgørenhedsarbejde mm. Deltagerne bor på de mest luksuriøse hoteller, rejser rundt i landet, deltager i gallamiddage og premierer, samt promoverer Miss World organisationen hvor de f.eks. sætter fokus på diverse velgørenhedsprojekter.
I løbet af de 30 dage, bliver der afholdt 5 ”Fast Track events”, som er en slags delkonkurrencer, som giver en direkte semifinaleplads i Top 15 til det store Miss World finaleshow. Deltagerne vælger selv om de vil stille op til disse konkurrencer.
De 5 delkonkurrencer er:
Til Miss World finalen skal deltagerne gå en runde i en medbragt aftenkjole fra en anerkendt designer, badetøj og en aftenkjole fra en designer, som Miss World organisationen har valgt. Udover de 5 Fast Track vindere, udvælger dommerpanelet yderligere 10 semifinalister, dvs. at der i alt bliver valgt en Top15. Top 15 bliver skåret ned til Top 5, som skal trække et spørgsmål stillet af dommerpanelet, og besvare det foran publikum. De 5 finalister bliver skåret ned til Top 3 , hvor nr. 3 bliver 2nd runner-up, nr. 2 bliver 1st runner-up og nr. 1 bliver kåret som Miss World.
Vinderen af konkurrencen vinder udover æren og titlen som Miss World en præmie på 100.000 dollars. Hun skal være bosat i London i et år, mens hun bærer den eftertragtede titel. Den regerende Miss World bruger året på at rejse rundt i verden, hvor hun repæsenterer Miss World organisationen og engagerer sig i diverse velgørenhedsprojekter.
Miss World Organisationen som har gennem tiderne indsamlet mere end £ 250 millioner til velgørende organisationer. Dårligt stillede og syge børn i verden bliver støttet flittigt bl.a. gennem følgende organisationer: Røde Kors, UNICEF, Variety Children’s Charity, Nelson Mandela Fund og mange flere.
Indien og Venezuela er de lande i verden der har vundet Miss World konkurrencen flest gange. Hele 5 gange hver, har nationerne vundet. Det er endnu ikke lykkedes Danmark at vinde Miss World, men Miss & Mister of Denmark organisationen arbejder hårdt mod målet om at sætte Danmark på verdenskortet og erobre den første Miss World titel.
Læs mere om konkurrencen på den officielle Miss World hjemmeside: www.missworld.com
Lisa Lents ejer rettighederne til Miss World konkurrencen i Danmark og er ansat som National Director af den brittiske Miss World Organisation i England.
Eric Morley, grundlæggeren af Miss World konkurrencen, som blev etableret i 1951, gik bort
den 8.11.2000 i en alder af 82 år. Hans kone, Julia Morley, er den nuværende direktør for
Miss World konkurrencen.
Miss World 2012 - Wenxia Yu