Caroline Johansen

Miss World Danmark 2014 Finalist 
5
Navn: Caroline Johansen
Alder: 19 år
By/Region: Næstved/Sjælland
Højde: 173 cm
Beskæftigelse: Pædagog i en vuggestue og model for Abercrombie&Fitch

Mit navn er Caroline Johansen, jeg er 19 år gammel og kommer fra Næstved, som ligger på Sjælland. Jeg er bosat i Næstved centrum, hvor jeg bor i en stor villa sammen med min mor, min far og min lillebror. Vi er en familie med en meget tæt bånd, og vi spenderer derfor en masse tid sammen. De seneste tre år har jeg studeret matematik, biologi og idræt på Næstved Gymnasium og HF, hvor jeg i sommeren 2014 også dimitterede fra. Mine tre år på gymnasiet har været hårde, men jeg har klaret mig igennem med et super tilfredsstillende gennemsnit, og en masse nye bekendtskaber. Jeg holder nu et sabbatår, hvor jeg arbejder som pædagog i en vuggestue samt er model for Abercrombie&Fitch.
Min drøm har altid været at uddanne mig til narkoselæge, men i gymnasiet skiftede jeg mening, og i dag er min drøm, at uddanne mig til advokat. Derfor er mit mål samt min drøm således, at komme ind på Københavns Universitet fra august næste år af, hvor jeg skal studere jura.
Jeg holder ekstremt meget af, at gå i fitness og være social, og har igennem hele min barndom og ungdom været elitedanser og elitegymnast. Jeg har således deltaget i en lang række store konkurrencer samt rejser til udlandet. Dette har gjort mig selvstændig og lært mig at tackle selv de mest pressede situationer.  Endvidere elsker jeg at rejse. Jeg rejser jeg enormt meget rundt omkring i verden, og jeg elsker at opleve forskellige kulturer. Jeg rejser primært med min familie, og særligt USA har en plads i vores hjerter. At rejse har været en vigtigt og lærerig del af min opvækst, idet det har gjort mig meget udadvendt og åben for nye kulturer og personligheder. Jeg er evigt taknemmelig for, at jeg har muligheden for, at opleve så stor en del af verden – og endda med dem, jeg har aller mest kær.Det største jeg har oplevet indtil nu har været mængden af oplevelser fra alle de rejser, jeg har været på. Alle indtryk og forskellige kulturer har gjort mig til den udadvendte person jeg i dag er.Jeg har altid været meget interesseret i sprog, og valgte som første studieretning i gymnasiet en linje, der indeholdt henholdsvis dansk, engelsk, tysk, spansk og latin som hovedfag. Da linjen blev nedlagt grundet for få elever, skiftede jeg til en naturvidenskabelig linje, hvor jeg havde mulighed for at få tre af mine fem ønskede sprog opfyldt. Jeg behersker i dag derfor både tysk, dansk og engelsk. Jeg elsker film, der giver stof til eftertanke, appellerer til mine følelser og får mig til at værdsætte alt hvad jeg har. Således gør det film som netop ”The Intouchables” og ”Sliding Doors”, til mine yndlingsfilm.Når der ikke er lektier der skal laves, holder jeg enormt meget af, at læse bøger. Jeg læser primært krimier, fordi det formår at få mig til, at leve mig ind i min egen lille politi- og efterforskningsverden. Jeg oplever altså en spænding, som jeg finder meget interessant.Jeg elsker mad, og jeg elsker at eksperimentere med retter fra forskellige verdensdele. Siden jeg smagte sushi for første gang for cirka seks år siden, har det været min livret, og jeg kan spise det på alle tidspunkter. Jeg elsker at rejse til USA, fordi der grundet landets størrelse, stadig er mange forskellige kulturer. USA indeholder alt lige fra perfekte smukke, idylliske sandstrande med fantastiske træningsfaciliteter i Californien og formidable shopping gader i New York til en masse smukke og meningsfulde seværdigheder i alle stater.Jeg har altid drømt om at besøge Maldiverne og bosætte mig i et lille hus midt ude i det krystalblå Indiske Ocean med udsigt ind til de kvidhvide sandstrande. Jeg drømmer om, at snorkle rundt i lagunens farvestålende verden og opleve livet på havets bund.
Jeg ser mest op til min mor. Min mor er en utrolig stærk kvinde, der har haft en hård opvækst. Hun er vokset op og er blevet en selvstændig og succesfuld smuk svane. Hun er – og har altid været, den mest omsorgsfulde og betydningsfulde kvinde i mit liv. Hun er det største forbillede for mig, fordi hun har bevist, ikke blot over for mig, men over for alle, at intet er umuligt så længe man har viljen og styrken. Hun er fornuftig, hjælpsom og ekstremt klog, og jeg beundrer hende for hendes overskud.

Skønhed for mig, er ikke kun udseende. Et menneske er skønt, hvis vedkommende har en fantastisk personlighed. Med det mener jeg en person, der kan tænke udover sin egen næsetip, en person der ved hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert og på den måde kan kende forskel på godt og ondt, og ikke mindst en person, der også er hjælpsom.
Den del af kroppen/ansigtet jeg er mest glad for ved mig selv er mine øjne.
Hvis jeg kunne spise middag med én kendt person i hele verden, ville det være Barak Obama fordi jeg interesserer mig for mennesker, og det menneske der er bag den Barak Obama vi ser/hører om. Derudover det ville være det vildeste, at kunne blære sig med det.
Noget sjovt man skal vide om mig er, at jeg har neglelakker svarende til et Sadolin farvekatalog (169 af slagsen). Da jeg var mindre gik jeg ofte op på mit værelse efter skole og tog neglelak på – men inden jeg skulle sove, havde jeg fjernet den igen. I dag bruger jeg dog aldrig neglelak, da det ikke er tilladt på mit arbejde.
Jeg er bange for katte. Derudover er jeg bange for, ikke at få nok ud af tiden og bange for, at gå glip af noget samt ikke at være god nok. 
Det skøreste jeg nogensinde har lavet er, at jeg som femårig pludselig fik en enorm lyst til at hoppe i springvandet oppe på torvet i Næstved – fuld påklædt og overbevist om, at det var en fantastisk ide. Jeg lå dog syg, en hel uge efter.
Jeg er mest glad, når mine nærmeste er glade. Derudover gør det mig virkelig glad, når jeg når et mål jeg har sat mig, eller når jeg har trænet.

I fremtiden drømmer jeg om at blive en succesfuld advokat, at vinde Miss World Danmark 2014 samt flytte til USA, blive gift og få børn.
Jeg kan være en rollemodel for andre fordi jeg tager initiativ samt ansvar og yder gerne en ekstra indsats. Derudover er jeg hjælpsom, fordomsfri og interesserer mig meget for det indre i hvert enkelt menneske. 
Derudover går jeg meget op i mit helbred. Jeg elsker at leve og spise sundt samt træne.
At repræsentere Danmark til Miss World 2014 i London ville betyde, at min lille prinsessedrøm går i opfyldelse. Jeg har troen og viljestyrken til, at ville vinde. Derudover dømmer jeg ikke folk på udseendet, men interesserer mig derimod meget for, at lære deres indre at kende. Dette ser jeg som en styrke til, for alvor at sætte Danmark på verdenskortet.



Photo: Christina Anaya

Video photographer: Jan Winther 
Make up: Tenna Åhman Olsen
Hair: Dannie Sigen 
Styling: Lisa Lents/National Director 
Dress:www.tp-kjoler.dk
Bikini: www.change.com
Jewellery: www.mawli.dk 
Lashes: www.depend.se
www.missandmisterofdenmark.com

Vidste du at danske Nicklas Pedersen vandt Mr. World 2016 som den første dansker nogensinde?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag