Ditte Degn

Miss Danmark 2015 Finalist
Fulde Navn: Ditte Degn
Alder: 19 år
By/Region: Frendved/Sjælland
Højde: 180 cm
Beskæftigelse: arbejder med henblik på at kunne læse til jordmoder eller noget inden for psykiatrien, model


Jeg hedder Ditte Degn, jeg er 19 år gammel og kommer fra Næstved. Jeg er bosat i Frendved en lille by tæt ved Slagelse. Jeg er 180 cm høj. Jeg har 4 søskende og er født og opvokset på landet.

Til hverdag arbejder jeg med henblik på om et år at kunne læse til jordmoder, eller noget inden for psykiatrien. For mig betyder det meget, at alle får en god start på livet, og hjælp til livets vanskeligheder - dette ville disse to jobs give mig mulighed for at kunne have indflydelse på.

I min fritid kan jeg godt lide at opholde mig udendørs. Naturen giver mig rige muligheder for at være aktiv og udfolde mig kreativt. Jeg er stolt af at bo i et land med så meget forskelligt natur, som giver en helt speciel energi jeg kan bruge i min hverdag. Jeg har før i tiden spillet meget fodbold og når tiden tillader det, elsker jeg at hoppe i fodbold klunset, og løbe ud og sparke bold. Om det så er alene, med mine søskende eller til en kamp, så er dette den bedste måde for mig at finde mig selv og slappe af på. I Danmark er fodbold både en sport for mænd og for kvinder, som giver god mulighed for at have kontakt med begge køn, samt alle aldre. Fodbold er en holdsport, hvilket jeg rigtig godt kan lide, og jeg mener bestemt at dette sammenhold og samarbejde man lærer i en holdsport, er en vigtig ting at kunne også fremadrettet i livet.

Udover sport går jeg rigtig meget op i at jeg og alle omkring mig har det godt.
“At have det godt” kan være helt forskelligt fra menneske til menneske. Nogle har det bedst med dem selv hvis udseendet stemmer, hvor andre kæmper med indre problemer. Disse forskelligheder interessere mig meget, og jeg kan rigtig godt lide at bruge min fritid på at hjælpe andre helt fra at pudse cyklen til at snakke om de dybere problemer. Bare andre har det godt, har jeg det godt. I min fritid kan jeg også godt lide at stå foran kameraet og nyde min kvindelige side som model.

En glædelig oplevelse i mit liv har været at arbejde som model og de muligheder og oplevelser det har ført med sig. Jeg er vokset op i en lykkelig familie og har altid lært at have begge ben på jorden, men er samtid ikke bange for at bryde facaden og lade folk få sig et godt grin af mig. Jeg har måttet arbejde for tingene da jeg er nummer tre i en søskendeflok på fem, men jeg er jo så heldig at det er Danmark jeg er født og vokset op i, og hvor har vi det godt.

Min yndlings film er ”Grease”, da jeg i denne film ser en hel del realitet og da filmen i høj grad skaber positivitet. Denne film indeholder en god humør, på en måde hvor mange kan genkende situationen.

Min yndlingsmad er stegt flæsk med persillesovs.

Favorit ferie sted for mig er på en hyggelig campingplads med min familie, masser af natur og alternative løsninger.

Et feriested jeg drømmer om at besøge, er La Santa Sport. En aktiv ferie med varme og god stemning. Et andet ferie sted jeg gerne vil besøge er Azorerne, da jeg drømmer om at se hvalerne om efteråret.

Jeg ser op til folk med høj moral og etik, samt hjertet på det rette sted. Derudover ser jeg op til folk der engagerer sig i omverdenen.

Skønhed for mig er mange ting. Efterhånden tænker de fleste på “skønhed” som noget med udseendet at gøre. Det vil jeg give dem delvist ret i da min definition af skønhed, langt fra kun indebærer et smukt udseende. Skønhed for mig er også personlighed, som der siges, så kommer skønhed indefra. En positiv og hjælpsom sjæl, med tankerne på både en selv og andre, er også en skønhed for mig.

Det er dejligt at have en smuk krop, men for mig betyder det mere at have en velfungerende krop. Jeg er så heldig at have kvindelige former selvom jeg er tynd. Derudover er jeg glad for mine lange ben.

Hvis jeg kunne spise middag med én kendt person i hele verden, ville det have været Nelson Mandela, da jeg kun kan beundre hans kamp for demokrati.

Noget sjovt man skal vide om mig er at jeg engang i mellem griner som jeg kunne forestille mig en antilope ville lyde, hvis den kunne grine. Det sjove ved mig kan også være min humoristiske og meget alternative side.

Jeg kan godt være bange for uforudsigelige ting jeg ikke selv kan kontrollere. Ved selv at kunne kontrollere ting, har jeg kun mig selv at kaste skylden på hvis noget skulle gå en anden retning. Er bange for tanken om en dag at stå og føle at jeg skulle have gjort noget anderledes. En angstprovokerende ting for mig, er tanken om at noget skulle ske for min familie og nærmeste.
Jeg er bange for at jeg engang står og føler at jeg mangler mig selv. At skulle glemme mig selv i ting jeg springer ud i og indse at jeg er gået en forkert vej, der har haft en negativ påvirkning på mig selv og ikke mindst mine medmennesker.

Det skøreste jeg nogensinde har lavet er svært at definere, da der hver dag sker noget tosset i mit liv.  Et eksempel kan være da min kæreste og jeg skulle finde et sted at sove på en sommerhus tur med min familie, og alle pladser indendørs var optaget. Et telt fandt vi ikke, men en teltkabine bestående at stof og myggenet blev hængt op i et træ. For at ligge i ly for regnen fik vi hurtigt samlet en masse paraplyer og andre vandtætte genstande, og disse blev båndet fast i toppen af træet.

Jeg er mest glad når jeg er i trygge rammer. Når jeg er sammen med min familie eller nogle gode venner, og jeg føler jeg kan være 100% mig selv.

I fremtiden drømmer jeg om at få mig en familie med en mand og nogle dejlige børn jeg selv kan sørge for, får et så godt liv som muligt. Et fremtidigt arbejde og familie for mig, skal gøre mig glad og få mig til at smile hver eneste dag jeg står op, og tænke “hvor har jeg det godt”.
Mit drømmejob ville være et job der vedrører mennesker. Jeg ville elske at kunne stå op til et job hvor jeg kan hjælpe mennesker hverdag. Da alle mennesker har vidt forskellige problemer, ved jeg ikke præcist hvordan jeg vil hjælpe folk. Alle problemer der kan påvirke et menneske er vigtige og skal i mine øjne prioriteres lige højt.

Jeg kan være en rollemodel for andre fordi jeg hviler i mig selv, og går meget op i at have mig selv med i alle ting jeg vælger at springe ud i, store som små. Jeg har lært mig selv rigtig godt at kende på både godt og ondt og dette har gjort mig stærkere og mere erfaren. Jeg går lige så meget op i at passe på andre, som at passe på sig selv.

Jeg valgte at deltage i Miss Danmark 2015 fordi det tiltaler mig meget, den måde at man i konkurrencen ikke kun har valgt at fokusere på ydre skønhed men også ambitioner og værdier hos mennesket. Jeg tror at jeg kan få meget ud af min deltagelse i Miss Danmark 2015, da man aldrig holder op med at lære, og at jeg er sikker på jeg vil lære en masse ting om mig selv, der ville være nyttigt senere hen i livet. I konkurrencen er der fokuseret på så mange ting, som jeg mener er vigtigt at et menneske indeholder.

At vinde Miss Danmark 2015 og repræsentere Danmark til Miss World 2015 i Kina ville være en kæmpe ære for mig, da jeg er meget stolt af min nationalitet. At vinde Miss Danmark 2015 ville være en meget stor drøm der gik i opfyldelse og starten på en udfordrende og lærerig rejse. Jeg ville elske at kunne få lov til at repræsentere Danmark og fortælle resten af verden om vores demokrati og samfund i Danmark og om hvor heldige vi er.

Præsentation
Beauty With A Purpose Projekt

Miss Sport

Miss Talent

Anders Houmann placerede sig i Top 15 til Mr. Universe Model 2010 konkurrencen, som den første danske mand nogensinde?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag