Maya Olesen

Biografi – Maya Celeste Padillo Olesen

Min biografi starter fra før jeg blev født.

Mine forældre mødte hinanden i England, musikalske som de begge var, lærte min far, min mor at spille guitar. Dette indledte til et forhold der strakte sig tværs af verden. Min far var fra Danmark og min mor fra Filippinerne. Efter et års langdistance besluttede de sig for at gifte sig. Dette var blot starten på det eventyr, mine forældre begik sig ud på. De rejste til en masse lande som missionærer, for at hjælpe mennesker der var dårligere stillet end dem selv, og efter 6 års af ægteskab og 2 piger, kom deres tredje barn, mig.

Den. 24. august 1991 blev jeg født. Undfanget i Nepal, født på Filippinerne og opvokset i Danmark. Jeg har altid præsenteret mig selv med mit platte slogan; Undfanget i Himalaya - Jeg hedder Maya. Men der er en dybere mening med mit navn. Maya betyder kærlighed i Nepal, og sangfugl på filippinsk. Mit mellemnavn, Celeste, stammer fra min morfar, Celestino. Han døde længe før jeg blev født, ligesom min farfar, Andreas, som min yngre bror er blevet opkaldt efter.
Vi er 4 børn, med 2 år i mellem os alle. Alle undfanget og født i udlandet og alle opvokset i Danmark. Mine søskende har altid fungeret som en støttepæl for mig. De er mine bedste venner, største kritikere og sjoveste følgesvende. Jeg har aldrig følt mig alene i min barndom, fordi vi altid har haft hinanden at støtte os op af. 
Min familie flyttede til Danmark da jeg var 3 år gammel. Vi flyttede til et multikulturelt beboelsesområde, Brøndby strand. Nogle vil kalde det en ghetto. Sådan så jeg det aldrig selv. Jeg elskede min opvækst, og jeg elskede det faktum, at alle mine venner boede i samme gård som mig. Der var altid nogle at lege med.

Hverdagen var præget af forskellige kulturer, religioner og nationaliteter. Siden min barndom har denne viden om disse forskelligheder fascineret mig og lært mig, at respektere mennesker uanset hvilken baggrund de kommer fra.

Efter 6. klasse flyttede vi til en by, som var noget helt andet end Brøndby strand. - Christiansfeld, honningkagernes by, byen hvor brødremenigheden findes og hvor alt ser idyllisk ud, med lige træer som står overfor hinanden hen af de brostenede gader, hvor bygninger fredes og hvor man virkelig mærker essensen af en by med historie. - En by hvor tiden står stille.

Det var svært at vænne sig til den nye tilværelse, savnet af mine venner, min skole og generelt det at starte forfra igen. Men med tiden indså jeg, at det var det rigtige valg. - Hus og have, Frisk luft, et lille samfund med trygge omgivelser, nære venner og gode muligheder for sport og hobbyer. Jeg begyndte at gå til fodbold og håndbold samt at jeg fandt glæde i at gå til klaver. Også i hjemmet lærte jeg hurtigt at blive ansvarlig da jeg fik mit første kæledyr, en kanin, Stampe hed han. Én kanin blev pludselig til 3, jeg elskede dem alle utrolig højt og de blev min nye hobby. Jeg brugte altid sløjdtimerne på at lave legetøj til dem, forhindringsbaner og andet stimulerende.

Kort tid efter fik jeg kontakt med en vildkat som altid opholdte sig i nærheden af vores hus. Jeg satte mad ud til hende en dag - det var starten på et nyt forhold, hun er kommet hver dag siden, er her endnu og er blevet en elsket del af vores familie, Bianca bliver hun kaldt.

I 9. klasse startede jeg på Rudehøj efterskole, en kristen efterskole i Midtjylland. Det var et givende år, som lærte mig at blive mere selvstændig, ansvarlig og social. Det var første gang at jeg havde været væk fra min familie i længere tid.
Mens jeg var på ophold, ændrede mit vante familiebillede sig derhjemme. Min daværende 6 årige fætter, Bastian, blev anbragt i vores familie. Hans forældre blev skilt og var ikke i stand til at tage sig af ham. Mine forældre havde taget ham ind som et plejebarn. Alt dette gik aldrig rigtig op for mig, før jeg flyttede hjem igen for at starte på gymnasiet. Hidtil havde jeg kun været hjemme i weekenderne og så ham som en gæst i vores hus. I dag ser jeg ham som en fast del af familien og anser ham som min egen bror.

Jeg startede på Haderslev Katedralskole i 2007. Det var noget andet end folkeskolen, men jeg klarede mig godt og var en stolt student i 2010. Med mig tog jeg en masse viden, venner og oplevelser.

Efteråret efter jeg blev student flyttede jeg til Sverige i et halvt år. Her skulle jeg endnu en gang prøve hvordan det var uden for familiens trygge rammer. I Sverige var det ikke nemt at finde arbejde og dagene blev hurtigt alt for ensformede og ligegyldige. Savnet til min familie var utrolig stor og her besluttede jeg mig så for at flytte tilbage til Danmark for at kunne arbejde, og spare penge op til jeg skulle begynde med min videregående uddannelse.

Til vinter skal jeg begynde på sygeplejerskeskolen i Århus. En væsentlig større by end den 3.500 beboede Christiansfeld jeg har været vant til. Jeg glæder mig til de nye udfordringer og oplevelser som hører til det kapitel af mit liv.

Mine drømme om fremtiden efter min uddannelse er, at rejse med internationale organisationer som Læger Uden Grænser. Dette er et ønske, jeg har gået med i lang tid. Lige siden jeg var en lille pige på vores besøg på Filippinerne, husker jeg tydeligt hvor berørt jeg blev, af at se alle de tiggere som sad på gaden, helt beskidte med hverken mad eller et hjem. Jeg delte altid alle mine lommepenge og slik med dem jeg kunne, men for mig virkede det bare ikke tilstrækkeligt. Jeg har fortsat stadig det brændende ønske om at hjælpe andre der er dårligere stillet end mig selv.

Jeg er en person der tror på skæbnen, og derfor lader jeg mig ikke slå så hårdt ud hvis tingene ikke går som jeg havde forventet. Men jeg tror også på, at man er med til at forme sin egen skæbne, hvis blot man er villig til at kæmpe nok for sine drømme. Min drøm og største ønske er, at finde en kur mod kræft. Det er virkelig en af mine mærkesager der betyder meget for mig! Det er ikke rart at være syg, men sygdommen er en del af vores liv og et af de problemer vi skal være opmærksomme på. Kræft er fortsat en ondartet sygdom, som bringer megen sorg for mange enkeltpersoner og familier. Dette problem ligger mig tæt på hjertet, fordi min mor har været kræftpatient, med brystkræft. Min tante døde af kræft i knoglerne og min onkel døde af kræft i hjernen. Kræftens Bekæmpelse betyder meget for mig og jeg håber, at min deltagelse vil trække mere opmærksomhed på dette problem.

Jeg er så beæret og stolt over, at skulle repræsentere Danmark til Årets Miss World i England. Jeg håber, at jeg vil komme langt i konkurrencen og at jeg vil kunne hjælpe med at bringe Danmark på verdenskortet. Med min nye titel som Miss World Danmark 2011, er det min pligt at vise de andre nationer om hvilke kvaliteter Danmark har at tilbyde, samtidig med at hverve opmærksomhed på de bekymringer jeg har tæt på mit hjerte som bl.a. fattigdom og sygdomme som kræft.

Maya Olesen

Miss World Denmark 2011

Vidste du at den første Miss Danmark konkurrence blev afholdt i 1924, hvor Edith Jørgensen blev kåret som vinder?