Miss World Danmark 2014 Finalist 20
Navn: Sara Falkenberg Johansen
Alder: 20 år
By/Region: London
Højde: 173 cmBeskæftigelse: Gymnasiestudent i Engelsk og samfundsfag, Model i Abercrombie & Fitch i London, husmodel og sælger i Dover Street Market.
Mit navn er Sara Johansen, jeg er 20 år gammel og kommer oprindeligt fra Skanderborg men, er bosat i London. Her bor jeg i en dejlig lejlighed med min gode veninde Marie, vi har boet sammen i et år efterhånden. Før jeg flyttede til London boede jeg i Skanderborg, men gik på Marselisborg Gymnasium i Århus. Her studerede jeg samfundsfag og engelsk på A niveau. Jeg startede ud med at gå på Team Danmark linjen, som er en 4 årig gymnasiel uddannelse for elite idræts udøvere, men droppede ud efter det halve år, og tog min uddannelse på 3 år, dog stadig med morgen træning. Jeg har spillet badminton på elite plan indtil jeg var 19 år, og flyttede til London. Mit badminton har gjort at jeg er god til at håndtere pres både fysisk og mentalt.
I Skanderborg boede jeg med min Far, søster, bonus mor og mine 2 bonus brødre. Jeg har altid haft et rigtig godt forhold til min familie, og de støtter mig rigtig meget selvom jeg bor i London. Jeg savner dem meget i min hverdag, og især min lille søster. Vi har et helt specielt bånd, da vi har været nogle rigtig hårde ting igennem og kender hinanden på godt og ondt.
Efter gymnasiet tog jeg en vild beslutning og flyttede til London med meget kort varsel, og her har jeg boet i et år nu. Jeg kom herover med ingen forventninger men med et åbent og glad sind. Jeg elskede det fra første dag jeg flyttede! Pt arbejder jeg part time som model i Abercrombie & Fitch, og som hus model og sælger i Dover Street Market som er en forretning der sælger high end fashion and contemporary style, som er ejet af Commes des Garcons Chef designer. Jeg elsker at arbejde i Dover Street fordi det henvender sig til den skøre den skæve den seje og den stilrene. I Dover Street er der plads til alle slags typer og sådan har jeg det også med mit eget liv. Jo flere typer og kulturer desto bedre, jeg elsker alt hvad der er nyt og udfordrende. Min plan er at skulle studere design og marketing til næste år på Central Saint Martins eller Royal Collage of Fashion her i London.
Jeg synes selv at jeg er i den heldige position at mit arbejde læner sig godt op af hvad der interesserer mig i min fritid, derfor er den energi der møder mig på mit arbejde den samme energi som jeg omgiver mig med i min fritid, da jeg har en kæmpe passion for fashion og design. Jeg tegner meget, især illustration drawing, derudover har jeg det seneste stykke tid også lavet noget graffiti, dog lovlig! Jeg har været så heldig at møde mange mennesker fra mange forskellige lande, deriblandt en dreng fra Sydafrika som er en super talentfuld graffiti maler. En dag tog han mig med ud at male, og det fangede mig hurtigt. Det er en helt anden måde at være kreativ og social på, da vi typisk maler sammen. Vi har også planlagt at skulle 3 uger til Afrika, hvilket jeg glæder mig sindssygt til. Generelt er min helt store interesse også at rejse, og derfor håber at kunne bruge meget af der her år inden studie, på at rejse og møde nye mennesker og kulturer. Jeg har en lille plan om at bosætte mig nogle måneder i Paris, da jeg gerne vil lære sproget, og det er en fantastisk smuk by med smukt design.
Det største jeg har oplevet indtil videre er helt klart mit ophold her i London. Jeg kan ikke udnævne en ting, men hele året har været helt fantastisk for mig. Jeg gik fra aldrig at have haft et arbejde til at arbejde på mit drømme sted. Jeg har været på en kæmpe personlig rejse, og er stolt af hvad jeg har opnået, har mødt en masse mennesker der har troet på mig, og hjulpet mig, for mig er det kæmpe kredit. Fik endda tilbudt et internship som fashion illustration drawer på et stort magasin, men blev nød til at takke nej i første omgang af økonomiske årsager.
Jeg vil gerne lære så mange sprog som muligt. Jeg besidder 3 sprog, dansk, engelsk og tysk, og forhåbentligt inden længe, fransk.
Min yndlings film er Dirty Dancing, fordi den både er sjov, romantisk og livsbekræftende. Kærlighed er det vigtigste i verden for mig, og filmen beskriver det på sådan en fin og uskyldig måde. Temaet i filmen er livsglæde, hvilket appelere super godt til mig, da jeg er en stor livsnyder.
Jeg elsker mad, og kan ikke udvælge en ret, men jeg er helt vild med sushi og alt italiensk mad.
Mine favorit ferie steder er Italien og Frankrig. Begge lande er utrolig spændende, og har en fantastisk smuk sommer. Italien byder på bygninger som Cattedrale di Santa Maria del Fiora som er helt vildt smuk og betydningsfuld, Milan Cathedral og mange andre bygninger og monomenter. Udover dette kan du tage til nogen af de hyggeligste smukke byer i verden, Firenze, Venedig og Rom. Da jeg også elsker fashion er Milano også et kæmpe hit for mig. Italiensk mode er 100 % gennemført og cool, og så er Italiensk mad det absolut bedste!
Frankrig er også et helt fantastisk land, med et vidunderligt sprog. Den franske mentalitet er noget anderledes end den danske, men på en yderst interessant måde. Har haft nogle af de dejligste ferier i syd Frankrig med mine familie. Vejret har altid været helt i top, og sandstrandede rene og smukke. Og så er der Paris, hvilket er en fantastisk by! Den har alt fra histoire, smuk akitektur, smukke mennesker og fashion på højt højt plan, og så er det en vildt romantisk by.
Et ferie sted jeg drømmer om at besøge er Australien. Jeg har en super god veninde fra Australien, og de billeder og beskrivelser hun giver af Australien har fanget mig helt vildt! Og så er det jo nærmest sommer året rundt ;)
Jeg ser mest op til min mormor og mor. Jeg er en kæmpe livsnyder, og der ingen tvivl om at det er min mormors skyld. Hun har haft så meget modstand i livet, at det er uretfærdigt, men altid har hun være positiv og stærk, og fundet lykke, hun er en fighter! Mor, fordi hun var mit et og alt, det er derfra jeg har min store passion for design, kvalitet, og omsorg.
Skønhed for mig er, når man hviler i sig selv. Skønhed skal komme indefra, for det indre smitter af på det ydre.
Den del af kroppen/ansigtet jeg er mest glad for ved mig selv er mine læber
Hvis jeg kunne spise middag med en kendt person skulle det være David Beckham, fordi hvem vil ikke gerne det!
Noget sjovt man skal vide om mig er, at jeg er sindssygt bange for alt der lever under vandet! Jeg kan næsten ikke bade i havet, i frygt for at se en fisk! Selv film der indeholder undervands scener er ubehagelige, især hajer og hvaler! Da jeg var yngre kunne jeg ikke engang se Find Nemo…….Og alt dette er ret ironisk idet jeg elsker at spise fisk.
Jeg er bange for sygdomme, tanken omkring min familie eller bedste venner skulle blive syge kan gøre mig helt panisk. Hvis der er det mindste galt med mig selv bliver jeg altid lidt urolig.
En af de skøreste ting jeg har gjort, var at bestille tur til Ibiza om lørdagen, og så af sted om søndagen! Og det endte med at være den sjoveste og skøreste ferie i mit liv.
Jeg er mest glad når jeg er sammen med de mennesker jeg elsker. Det er der simpelthen intet der kan sammenlignes med.
I fremtiden drømmer jeg om at blive fashion director på Vogue magasin. Det ville være helt igennem ubeskriveligt, da jeg er utroligt passioneret omkring mode og design derudover elsker jeg bladet og læser det hver eneste uge. Udover dette drømmer jeg om familie, tanken om at skabe sin egen familie varmer i mit hjerte, og er noget jeg ser frem til trods min unge alder.
Jeg kan være en rollemodel for andre fordi at jeg har utroligt meget mod på livet, og fordi jeg tror på at tingene, og livet generelt ikke skal være så forudbestemt, og jeg er ikke bange for at gøre det og gå efter det der gør mig glad. Jeg er super selvstændig og hviler derfor allerede meget i mig selv, hvilket gør at jeg har ekstra overskud til at tage mig af andre.
At repræsentere Danmark til Miss World 2014 i London ville være utrolig spænende og lærerigt og det ville være mig en kæmpe ære skulle repræsentere de danske værdier. En titel som Miss World Danmark er et stort ansvar og jeg vil garantere at jeg ville yde gøre mit ypperste for at leve op til det.
Photo: Christina Anaya
Camera & Editing: Jan Winther
Producer: Lisa Lents/National Director
Make-up: Donna Marie
Hair: Tanja Søgaard Christensen
Styling: Lisa Lents/National Director
Dress: www.tp-kjoler.dk
Jewellery: www.frk-lisberg.com
Bikini: www.change.com
Lashes: www.depend.se
www.missandmisterofdenmark.com